Opkøb og rydning af dødsbo
Det er en uoverskuelig opgave, som efterladte i sorg at håndtere de mange praktiske opgaver ved tømning af dødsbo, der oveni sorgen følger med når en nærtstående går bort. Derfor vil vi gøre det så overskueligt for dig som muligt i håndteringen af dit dødsbo. Det kan være opkøb af dødsbo eller vi kan tilbyde en total rydning af dødsbo.
Lad os sørge for rengøring og klargøring til syn eller overdragelse af nøgler. Vi har stor erfaring med slutrengøring og kan komme i bund med en rengøring der synes uoverskuelig.
Hvordan fungerer det ved opkøb af dødsbo?
Vi kan tilbyde at købe enkelte effekter, eller opkøbe indboet hvor værdier fratrækkes udgifter i forbindelse med tømningen. Visse ting er bedre at få kørt på auktion og vi vil gerne hjælpe med at vurdere hvilke ting der kan egne sig. Vi kan også tage os af transporten og indleveringen. Ting af særlig interesse:
- Teak og palisander møbler
- LP og køb af pladesamlinger
- Retro lamper, standerlampe
- Bornholmsk keramik
Vi kommer ud og giver en gratis og uforpligtende vurdering og kan kontaktes all tider af døgnet. Det er vigtigt at du/i finder de værdier for jer, som enten har affektionsværdi, eller som ikke skal med i vurderingen før vi kommer.

Vi er interesseret i at kunne sælge en bred vifte af artikler i vores butik, derfor opkøber vi indbo af alle former. Der er plads i vores webshop til både stort og småt og vi er på udkig efter alle ting af værdi. Vores projekt er at formidle og forædle værdier som i nogen tilfælde kan synes værdiløse. Opkøb og rydning af dødsbo er derfor vores speciale og køber gerne store mængder af småting, der har en kvalitet og salgbarhed. Vi vil også gerne komme før i begynder at rydde op og smide ud, da vi kan se værdier i ting som muligvis vil blive smidt ud.
Hvordan fungerer det ved rydning af dødsbo?
Ved rydning af dødsbo, restbo og flyttebo, tilbyder vi en helhedsløsning og kan hjælpe med alt fra rekvirering af håndværkere til rengøring. Rydning af restbo og flyttebo indebærer en total tømning af alt indbo efter flytning, eller i forbindelse med et hussalg. Det vigtigste for os er tillid og at du som pårørende føler dig tryg i at overlade rydningen til os. Vi er særligt opmærksomme på personlige og private papirer, samt billeder, som lægges til side til bobestyrer.
Vi har efterspørgsel på mange former for indbo og kan se værdi i ting som almindeligvis vil ses værdiløse. Derfor opfordrer vi til ikke at smide ud før vurderingen. Der vil dog være ting som skal køres til genbrugspladsen. I den forbindelse vil vi også gerne stå for sorteringen, da vi skal forsvare det overfor pladsmanden. Vi fastsætter sammen en slutdato for hvornår dødsboet skal være klar og vi arbejder både helligdage og weekender, hvis det er nødvendigt. Vi laver en skriftlig aftale, så der ikke opstår misforståelser. Vi løser også kommunale opgaver, som at rydde et hjem efter en social sag, og vi er vandt til at komme til opgaver, hvor oprydningen er meget uoverskuelig og hvor der måske ikke er gjort rent.


Hvad tilbyder vi ved rydning af dødsbo, restbo og flyttebo?
- Sortering og bortskaffelse af affald på miljørigtig vis
- Nedtagning af gardiner
- Aftagning af tæpper
- Kælderrum ryddes
- Loftrum ryddes
- Rekvirering af håndværkere
- Rengøring, fra let rengøring til professionel slutrengøring
- Klargøring af have
Når vi kommer til selve rydningen af dødsbo, sørger vi for at inventar bliver håndteret med respekt og på miljørigtig vis eller bliver afleveret til velgørende formål. Vi elsker genbrug og upcykling, så vi forsøger så vidt muligt at alt bliver genanvendt og får nyt liv.
Hvad koster tømning af dødsbo?
Vi kommer ud og giver en gratis og uforpligtende vurdering. I samarbejde med familien finder vi frem til den rigtige pris for opgaven og vil lave en bank overførelse med det samme, hvis værdier overskrider arbejdsbyrden. I tilfælde af at boet ikke har værdier nok til at bære arbejdet vil der blive lavet en fast pris på opgaven, hvor vi normalt regner med ca. 2000 kr. pr mand pr dag inkl. moms, bil og andre remedier. Vi laver en fast pris på opgaven uden ekstra tilføjelser på fakturaen.
Det er vigtigt at du/i finder de værdier for jer, som enten har affektionsværdi, eller som ikke skal med i vurderingen før vi kommer. Hvis der er noget i ikke kan finde, så gør opmærksom på det, så bliver det sat til side.

Anmeldelser på Trustpilot
Super venlig folk
Hjælp til tømning af min mors lejlighed i Århus. Super venlig og respektfuld i en svær situation. Fik hurtig hjælp, og en fair afregning. Min varmest anbefaling.
Isabel Pedersen

Hurtig og effektiv rydning
Hurtig og effektiv rydning af dødsbo. Meget fair afregning. Fuld tilfredshed.
Birgitte Anthonsen

Flot tømning og oprydning
Flot tømning og oprydning i et kaotisk dødsbo. Jeg er meget tilfreds, også med prisen.
Mette Toft Nørgaard
